MAJ
29

En dejlig tradition med gudstjeneste under åben himmel i den store pergola ved Silkeborg Bad bliver genoptaget 2. pinsedag, mandag den 6. juni, kl. 10:30.
15 pastorater fra Silkeborg provsti er sammen om at fejre denne stemningsfulde gudstjeneste.
Der bliver sat stole frem i pergolaen, og man kan sidde i græsset på egne, medbragte tæpper. Medbring også gerne madkurv og termokande.