Søndag d. 23. februar 2020, kl. 19:00

Vi spiller de numre vi brænder for, som vi synes klæder os og som vi mener kan ramme publikum i første hug. Repertoiret tæller sange af den glimrende komponist Jason Robert Brown og sange, som de store ikoniske Broadway-stjerner ynder at synge. Heriblandt The Wizard and I, In his eyes og Fifty percent.

Forrest står musicalperformer Mona Britt Nykjær, som er uddannet på Det danske Musicalakademi i Fredericia. Mona tager pusten fra de fleste med sin fantastiske stemme og indlevelse, og der er dermed garanti for en medrivende koncert.

Bandets pianist er sanger, korleder og organist, Niels Bo Emgren. Bassisten, Jacob Bonderup, er også kendt som forstander for Engelsholm Højskole. Trommeslageren, Morten Wang, er også at finde som operasanger på Den jyske Opera.  Fælles for dem er, at de alle er konservatorieuddannede og har et hjerte, der banker for de fede musicalsange.

Medvirkende
Mona Britt Nykjær, Niels Bo Emgren, Jakob Bonderup, Morten Wang
Sted
Bryrup Kirke, Hovedgaden 5, 8654 Bryrup, Danmark
Pris
0