Kirkekoret møder første gang onsdag den 4. september kl. 14.30
Kirkekoret har altid plads til flere sangglade piger og drenge fra og med 3. klasse (jan.-jun.) og 4. plus 5. klasse..
Vi synger selvfølgelig en masse sange og salmer. Men vi klapper også rytmer, synger efter håndtegn på et hemmeligt musiksprog, lærer lidt om noder - og om gudstjenesten. I pausen hygger vi med kiks, frugt eller andet lækkert. (Sig til, hvis du er glutenallergiker el. lign)
Vi øver i sognehuset i Bryrup hver onsdag fra 14.30-15.30 og koret er med til gudstjenester ca. 4-6 gange om året. Til gudstjenesterne skal I både synge salmer sammen med de andre men også optræde for alle dem som er i kirke. Nogle år vil der mulighed for at lave koncert, optræde med andre kor eller tage på kor-stævne for at synge og hygge med en masse andre kirkekor.
Alle er meget vigtige i koret. Det er gratis at være med. Til gengæld forventer jeg et godt fremmøde med godt humør, og at man melder afbud, hvis man en dag ikke kan komme.