Minikonfirmander
Kære 3. klasser,
Har du lyst til at blive mini-konfirmand?
Hvor?
I Bryrup Sognehus
Hvornår?
7 torsdage i september og oktober fra kl. 14.00-15.45
For hvem?
Alle, der går i 3. klasse. Man behøver ikke være døbt for at være med.
Hvad skal vi lave?
Vi skal udforske kirken og kirkegården, ringe med klokken og spille på orglet.
Vi skal op og kravle på kirkeloftet og anlægge et gravsted sammen med graverne.
Vi skal synge, spise, lege, bede fadervor og høre gode fortællinger fra biblen sammen.
I bliver hentet på skolen når det ringer ud og så går vi sammen op i sognehuset og spiser lidt mad og hygger os.
Så vil vi lege en leg eller en anden aktivitet inden vi slutter kl. 16.00 i sognehuset.
Hvem er der?
Minikonfirmandleder Stephanie Christensen, sognepræst Inge Røndal, organist Niels Nørager og menighedsrådsmedlem Nina Vestergaard.
Du kan også støde ind i graver Palle Rasmussen, graver Mette Damgaard, graver Hanne Simonsen og kordegn Mona Britt Nykjær.
Hvad koster det?
Ingenting
TILMELDING HER
Det med småt:
I Bryrup, Vinding og Vrads sogne tilbyder vi børnene i 3. klasse at blive mini-konfirmander. Mini-konfirmand-forløbet går ud på at blive mere fortrolig med kristendommen, kirken, og hvad der sker i den. Jeg – eller en af de andre voksne – vil være på skolen, når det ringer ud og følges med børnene til sognehuset.
Det er selvfølgelig helt frivilligt for børnene at deltage i mini-konfirmand-undervisningen. Deltagelse i forløbet er ikke en betingelse for at blive konfirmeret i 7. klasse. Man er meget velkommen til at kontakte mig, hvis der skulle være nogle spørgsmål mv. Krybbespillet laves i samarbejde med skolen ☺.
Med venlig hilsen
Minikonfirmandleder Stephanie Christensen
Tlf. 50709758 eller mail: voreskirker@gmail.com