Livestream fra Aarhus Universitet
Som et samarbejde med nogle frivillige kræfter kan vi nu præsentere foredrag fra Aarhus universitet livestreamet til sognehuset i Bryrup.
Kontaktpersoner :
Tovholder: Mette Knudsen: staby.mk@gmail.com - tlf. 29 45 33 04
Teknik: Torben Nielsen: tn@cc.au.dk
Kaffe: Helen Beck Jensen: helenbjensen@yahoo.dk
Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab kan du komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Det er forskere som forelæser, niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.
Foredragene livestreames fra Søauditorierne i Universitetsparken, Aarhus Universitet til biografer, biblioteker, folkeuniversiteter, kulturhuse, foreninger, forsamlingshuse, gymnasier, skoler, spisesteder mv. i en lang række byer i Danmark og udlandet.
Der er fri entré til de fleste foredrag. I nogle biografer er billetprisen 20 kr. som inkluderer en forfriskning.
Et foredrag varer typisk to timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter. Nogle forelæsere svarer tilmed efterfølgende skriftligt på de spørgsmål som der ikke var tid til at besvare under foredraget.
Du kan kun opleve foredragene mens de afholdes og kun på de lokationer som er vært for foredragene. Foredragene bliver altså ikke tilgængelige på nettet efterfølgende.
Vil du tippes om program mv. så følg os på vores nyhedsbrev og sociale medier.
Foredragsserien arrangeres af fakultetet Natural Sciences, Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet. Spørgsmål, kommentarer eller andet kan sendes til ofin@au.dk.